Jeg er blevet ringet op af dem i sidste uge, med denne slags 'vi har en der vil registrere ..., men af ren høflighed spørger vi lige om det er i orden'. På spørgsmålet om man så kunne sige nej, var svaret 'at de ikke kunne holde en sådan registrering tilbage, men at man selv kunne registrere. Spurgte så til deres hjemmeside, som er ddregistrering.dk. 1800kr for en domæneregistrering. Jeg udbad mig derfor på skrømt 'betænkningstid' for den skulle vendes med ledelse bla bla. Og sælgeren ville meget gerne ringe tilbage et par timer efter.
Tog kontakt til dk-hostmaster, for dels at fortælle dem om denne henvendelse, men også for at høre om reglerne for domæneklager. Jeg fik ikke lige spurgt til, om man ikke faktisk har en god sag, hvis der endeligt skulle være nogen der registrerer et konfliktende navn, men jeg vil tro det.
Et par timer senere ringede sælgeren så tilbage, og jeg gjorde dem opmærksom på at såfremt deres 'kunde' skulle finde på at registrere et navn der var i konflikt, så ville det ryge til klagenævnet, og at vi var ikke selv interesserede i at 'spærre' for muligheden via deres service. Svaret var så: 'Ok så vil den 3. person så få registreret navnet'. Vil så vise sig om det kommer så vidt

Frækhed skal ikke belønnes, derfor dette indlæg her hos gratisdns, så forhåbenlig andre kan få glæde af at google dem.